Oprettelse af Klub 100

Oprettelse af Klub 100

Vi er i klubben på vej mod 100 års fødselsdagen, og frem mod denne (og efterfølgende) vil vi sætte fokus på medlemmer i klubben, som har rundet 100 officielle (turnering samt pokal) førsteholdskampe.

Vi lægger ud med medlemmer, som for længst har rundet 100 kampe og med forholdsvis daglig gang i klubben:

Henning Bloch

Formand Henning Bloch

HB har spillet langt over 100 kampe og en fast del af veteranerne. Henning har de seneste år fungeret som Formand i klubben ligesom han også har rekorden som ældste spiller i en førsteholdskamp. Derudover har han på det seneste fået tilnavnet H Bernaise.

Kim Butzbach

Kim Butzbach i Klub 100

Butzbach kan findes på et gammelt holdfoto i klubhuset med en skøn hårpragt, som passede til datidens mode. Hans loyalitet er høj og har været i klubben i mange år. Hans velkendte latter er altid blevet imødekommet i omklædningsrummet.

Anders Philip

Anders Philip i Klub 100

Anders kom til klubben i 2004 og var i flere sæsoner en af de bærende kræfter og medvirkende årsag til, at vi var med i toppen af Serie 1. På trods af flere proklamationer undervejs om, at han ville overgå til Old Boys fortsatte Anders alligevel, da holdet havde svært ved at undvære ham.

Michael “Mini” Stryhn

Allan Morell lykønsker Michael “Mini” Stryhn med optagelse i Klub 100

Mini har spillet mange af sine førsteholdskampe i starten af årtusindet, og er den dag i dag stadig aktiv omkring klubbens 3. hold. Mini var blandt “De Originale Olympianere”, da holdet tog turen fra serie 3 til serie 1.

Flere på vej

Derudover skulle yderligere to personer i samme omgang være optaget i Klub 100 i denne omgang, men de måtte desværre melde afbud. Dem får vi overrakt hurtigst muligt.

Vi har også en masse Legender i klubben, som vi i løbet af efteråret også vil få overrakt vimplerne til.

Flere vil blive tilføjet, når det er fundet beviseligt, at de har spillet 100 kampe (og de er medlemmer af klubben).