Klasse comeback mod NFC

Klasse comeback mod NFC

Der var lagt op til en god kamp, da banen havde fået masser af vand over natten, og solen var kommet frem bag skyerne. Allerede fra start var vi en smule bagud, da vi kun stillede med 13 mand i følgende formation (4-4-2):

George
PatrickNikolayKasperDenis
StephanShahabPhilipTehami
MartinBob

Bænken: Mousta & Andreas

Der var også god opbakning fra lægterne, hvor der var et sted mellem 10 og 20 tilskuere fra Olympias side – meget flot opbakning!

Kampen startede ud meget låst uden de store chancer, hvor Olympia spillede den fint rundt i bagkæden og NFC som ikke for alvor ville presse højt. Efter 20-30 minutter kom NFC for alvor ind i spillet og sad på det meste, efter noget tid bliver der slået et hårdt fladt indlæg fra siden, hvor Patrick akkurat kommer ind foran angriberen, men får desværre prikket den i egen kasse. Resten af halvlegen forløb uden de store chancer til nogle af holdende.

Stort comeback i 2. halvleg

I pausen bliver der lavet nogle taktiske justeringer og Andreas og Mousta bliver skiftet ind. Allerede fra 2. halvlegs start var det klart, at det var et Olympia hold der ville vinde den her kamp, og ca. et kvarter inde i halvlegen kom forløsningen.

Et højt indlæg fra Patrick og en duel mellem Stephan og NFC’s målmand som ville gribe bolden. Stephan får hovedet på nogenlunde samtidig med at deres målmand har hænderne på bolden, men den bliver prikket ind over stregen, hvorefter alle kiggede på dommeren for at se om han dømte frispark, men nej, scoringen talte og den stod nu 1-1.

Olympia fortsatte presset, og efter 10 minutter gav det pote igen, Bob finder flot en helt fri Tehami, som får afsluttet lige på målmanden, men han er selv hurtigt over returen med en ny afslutning som denne gang går forbi målmanden. Der kommer dog en NFC spiller, da bolden er på vej mod mål, man han formår kun at banke den direkte ind i eget net. Tehami bliver dog tilskrevet scoringen, da bolden så ud til at være på vej i mål da det skete.

Sejren kom dog først for alvor i hus, da der efter et NFC angreb blev slået en lang bold op på Bob som satte en mand og løb ned mod modstanderens mål, hvor han med stort overblik spillede den til siden til en fremadstormene Kasper, der havde taget spurten fra eget felt og som så kunne prikke den let ind til slutstillingen 3-1.

Sejren kunne dog havde været endnu større, hvis Olympianerne havde været endnu skarpere foran mål, og hvis dommeren havde valgt at følge reglerne og dømt straffespark i en situation hvor Kasper bliver sparket ned med fuld kraft i modstanderens felt, men dommerens fløjte forblev tavs. Alle var dog stadig glade og tilfredse efter kampen med de 3 point og den især gode 2. halvleg.

Kampens spiller blev Bob, der kunne notere sig for 2 assists.

Næste kamp er på fredag, hvor vi skal en tur til Valby Idrætspark og møde FC ESPM. Kampen starter 18.15

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.