Serie 3, P7 17/18 
24. september 2017, 13:30
FC Ludo
0 -3
Bk. Olympia 1921
Valby Idrætspark
1. senior

Match Report

Kampprogrammet havde ikke været venligt mod Olympia, da de første 5 kampe bød på 4 formodede oprykningskandidater. Efter nogle fornuftige takter i de seneste kampe, vandt Olympia 3-0 mod Sporting Skovsnegl. Ved den lejlighed var det Mads Steiner der lavede 2 af målene; det ene flottere end det andet. Mens Markus Als også tegnede sig for et mål. Det var en kamp præget af et godt genpres og god boldomgang.

Dermed var Olympia på tavlen og kunne i dag med selvtillid tage til Valby for at møde FC Ludo. Det var en varm dag på en ellers noget sumpet bane.

Til kampen stillede Olympia op således:

Kim Mørch

Mikkel HoltMathias MorellRune JørgensenPer Hellegård (A)

Mads SteinerMarkus AlsShamaarke JamaShahab Mostajab

Branislav VuceticMohamad Kassem Hamad

På bænken startede Kristian Bentzen, Mohamed Ahmed og Stephan Marthin

Som det kan ses i opstillingen var der en “original Olympianer” i form af Kim Mørch på mål. Kim vandt Kalles Mindepokal tilbage i 2008 og var også med til at spille Olympia op i rækkerne sammen med Allan Morell tilbage fra 2004 til 2006. Kim stod også på mål i sidste uge, hvor han gjorde comeback med et clean sheet.

Der var genvalg til 12 spillere fra sidste uges sejr. Kim Mørch, der i sidste kamp gav forsvaret stor sikkerhed bagved var tilbage i mål.
Foran ham var viceanfører Per Hellegård tilbage i startopstillingen efter en skadespause, ellers var der genvalg fra kampen i sidste uge. Kristian Bentzen gled derfor ud af startopstillingen og var desuden skadet og kom derfor ikke i kamp.

Kampen startede med et højt tempo, hvor Olympia lagde ud med et højt genpres, der også lykkedes rigtigt godt. Ludo kunne nærmest ikke spille sig væk fra eget felt og lavede mange fejl i opspillet. Desværre resulterede det sig ikke i nogle større chancer, da vi ikke rigtig kunne få lagt en ordentlig sidste aflevering.

I den anden ende stod forsvaret sikkert, selvom Mikkel gav en stor chance væk, tog Kim i målet stærkt fra. Rune måtte gå ud med en skade efter ca. 30 minutters spil, hvilket betød Markus faldt tilbage i forsvaret, Shahab ind på den centrale midt og Stephan ind på venstrekanten.

Det var netop Stephan, der scorede kampens første mål. Mohamad Kassem sparkede et godt frispark på kanten af feltet som Ludos målmand kun lige kunne holde ud, men på returen satte Stephan den sikkert en med hovedet.

1-0 til Olympia. Det holdt til pausen.

2. halvleg

Efter pausen var der kommet noget mere gang i FC Ludo. Olympias pres var fortsat højt og godt, men i stedet for fejl i opspillet valgte de at sparke bolden langt, hvis presset var for stort.
Det ændrede præmissen fra første halveg og de fik flere gange skubbet spillet højere op på banen. Det betød dog, at der kom mere plads i bagrummet.

De fik en del frispark i området omkring feltet, men der var ikke mange “med bid i”. Samtidig med at Ludo gik efter udligningen blev de mere og mere frustreret over ikke at få den. Der resulterede i flere gule kort til Ludo. Bl.a et gult kort midt i en friløber til Olympia, som dommeren noget underligt valgte at stoppe for at tildele gult kort.

Olympia kæmpede videre og havde flere gode tilbud. Bl.a da Stephan havde rundet målmanden, men fra en spids vinkel ramte stolpen.
Men det lykkedes at få udbygget førringen, da Mohamad Kassem spillede Brani fri med en midterforsvarer, som han kom fri af og målmanden kunne ikke holde hans skud fra målet.
Efter 2-0 målet gik Ludo lidt i opløsning uden en reel midtbane, hvilket gav noget mere plads og det blev udnyttet.

2 minutter efter 2-0 målet stak Markus en bold i dybden, som Mohamed Ahmed stak efter. Han løb fra alle forsvarerne og satte sikkert bolden ind.

Efter 3-0 målet var kampen reelt afgjort og selvom der var flere gode muligheder til Olympia blev det ikke til flere mål.

Efter kampen var der 18 stemmer til Sharmaarke Mohamed, der havde en tæt på perfekt kamp på den centrale midtbane. Mikkel Holt fik 9 stemmer og spillede alle 90 minutter på højre back og vandt mange dueller. Markus Als og Mathias Morell fik 3 hver, der ikke gav meget væk i midterforsvaret.
De øvrige stemmer tilfaldt Mohamad Kassem, Mohamed Ahmed, Rune Jørgensen, Per Hellegård, Shahab Mostajab, Kim Mørch og Branislav Vucetic.

Der skal endnu engang lyde en stor tak til supporten på sidelinjen. Det giver en meget til holdet, at der kommer nogle og kigger.

FC Ludo – Bk. Olympia 1921 0-3 (0-1)
0-1 Stephan Marthin (Ass.: Mohamad Kassem)
0-2 Branislav Vucetic (Ass.: Mohamad Kassem)
0-3 Mohamed Ahmed (Ass.: Markus Als)

Næste kamp for førsteholdet er på lørdag kl. 15 på Sundby Idrætspark mod Nøddealliancen, mens andetholdet skal spille mod Skjold på søndag kl. 13.30 i Fælledparken.
Vel mødt!

Lineup

NavnGLSASTPENSOGCSCards
1
1
1
2

Subs

NavnGLSASTPENSOGCSCards
1
1