Match Center

1. senior

CIK

1

Bk. Olympia 1921

0
Serie 3, P7 17/18 mandag 2 april @ 15:15 Kløvermarken

Efter torsdagens sejr over Culpa skulle der bygges på og det skulle ske mod dagens modstander fra CIK.

Træner Bo og hans assistent Asger havde siden sidst kun fået et afbud, der gjorde at Mathias Morell gled ud til fordel for Tobias Nørgaard, der kom ind i truppen til mulig debut for Olympia. Derudover gled Phillip Als ud på målmandsposten efter Fred Moe vendte tilbage.

Opstillingen blev som følgende:

Fred Moe
Per Hellegård (A) – Asger VibovMarkus AlsNawaf Mosa
Sigurd JørgensenMax KofoedTobias ØlundTobias Nørgaard
Mohamed Hamad
Jacob Bonderup

Bænk: David Samucha, Andreas Egholm, Mads Steiner

Kampen startede godt for Olympia, der inden for de første 15 min. havde haft 3 gode muligheder, der burde have givet mål, men hverken, Mohamed, Jacob eller Tobias N fik sparket læderet i kassen.

Efter dette blev kampen mere fysisk præget, dog mest fra CIK’s side, der til tider gik lige hårdt ind i duellerne og nogle gange skulle være glade for at undgå gule kort.

De brændte chancer blev desværre dyre, da CIK midtvejs i 1. halveg scorede kampens første mål. Et indlæg blev slået i feltet hvor en fri CIK-spiller uhindret kunne heade bolden i mål.

Efter 35 minutter tog Mohamed nogle skarpe træk omkring modstanderens felt og blev sparket ned, men dommerens fløjte var desværre tavs.
Der var desuden i løbet af 1. halveg og generelt hele kampen stor utilfredshed med CIK’s træner, der flere gange var meget verbal omkring spillet på og uden for banen.

Stillingen holdt til pausen, hvor Bo forsøgte at hive holdet op efter den dukkert målet havde været. Det virkede som om man var enige om at kampen både kunne og skulle vindes.

I 2. halveg stod der Olympia på meget af spillet selvom det ikke udmyntede sig i mange chancer.

CIK spillede på kontra og havde to gode chancer fra distancen midtvejs i 2. halveg. Den første pillede Fred fuldkommen og den anden tog stolpen.

Mads fik en stor chance i feltet med 15 min. tilbage. Et godt indlæg fra Mohamed fandt ham helt fri på kanten af det lille felt, men afslutningen blev ikke som håbet og gik ved siden af mål.

Til tider var der stor frustration med løb og presspil, der i dag godt kunne have siddet bedre.

I de sidste 10 minutter var der flere bataljer med både frusterede Olympia- og CIK-spillere og det gav en advarsel til en spiller fra CIK. Dette ændrede dog desværre ikke det store og i sidste ende gav det sidste pres ikke et mål.

Efter kampen delte Sigurd og Asger titlen som kampens spiller med 9 stemmer hver.

Næste kamp er på fredag den 6. April kl. 18.30 på Sundby Idrætspark mod rækkens tophold, der ellers var suværene i 1. halvdel af sæsonen, men som efter vinterpausen har spillet tætte kampe.

9
Played
3
Won
0
Drawn
6
Lost

Previous meetings

02 apr 18 15:15S3, P7 17/18 CIK - Bk. Olympia 1921 1 - 0
26 aug 17 15:00S3, P7 17/18 Bk. Olympia 1921 - CIK 0 - 3
19 apr 17 18:30S3, P7 16/17 Bk. Olympia 1921 - CIK 3 - 2
20 aug 16 15:00S3, P7 16/17 CIK - Bk. Olympia 1921 4 - 1
11 jun 16 13:00S3, P7 15/16 CIK - Bk. Olympia 1921 0 - 3
24 okt 15 15:00S3, P7 15/16 Bk. Olympia 1921 - CIK 0 - 3
11 apr 15 13:00S2, P4 14/15 CIK - Bk. Olympia 1921 2 - 0
30 aug 14 15:00S2, P4 14/15 Bk. Olympia 1921 - CIK 5 - 0
05 apr 14 15:00S2, P4 13/14 Bk. Olympia 1921 - CIK 0 - 2