Serie 3, P7 15/16 
21. maj 2016, 15:00
Bispebjerg Bk.
5 -1
Bk. Olympia 1921
Lersøparken
1. senior

Match Report

I takt med at sæsonen går mod sin slutning bliver kampene mere og mere afgørende. Der skal stadig hentes point for at indhente Sydsiden, mens mange af vores modstandere for tiden stadig er med i toppen og alle point også er afgørende for deres oprykning.

Lørdag skulle Olympia spille mod Bispebjerg, som stadig har en chance for at lande på den ene oprykningsplads. Bispebjerg havde dog fordel af deres næsten umulige hjemmebane. Allan havde til kampen valgt at stille op med følgende:

Frederik Moltrup

Casper AndersenMathias MorellSøren HansenJacob “Gak” Christensen

Sigurd JørgensenShahab Mostajab

Nicklas JohansenThue Voss GludRasmus Mathiesen

Hakim Akhboubouch

På bænken startede Imad Belkacem, Emil Nymand  & Stephan Marthin.

Nervøs start

Begge mandskaber så hinanden an, og kom frem til chancer i begge ender, men det var dog Bispebjerg, som kom bedst fra start. Efter 8 minutters spil misser Olympia en lang bold, som ryger ud i siden til en modspiller. Han sparker mod kassen – og alle tror, at den går forbi. I stedet rammer den trekantsammenføjningen og da bolden ikke går ud af spil, er det en Bispebjerg spiller, som kommer først til returbolden. Han sparker en flad bold ind, hvor en Bispebjerg spiller slipper fri fra sin markering. 1-0.

Herefter kom Olympia mere igang, og specielt Mathiesen havde en masse gode ryk på kanten, men i afslutningøjeblikkene var Olympia ikke skarpe nok. Det skulle dog blive til 2-0 efter 28 minutter, da en dødbold midt på vores bane bliver sparket fladt ind. Her havde Bispebjerg spilleren både plads og tid til at foretage en vending – for til sidst at sparke bolden ind bag en chanceløs (men ellers velspillende) Frederik.

Bare 5 minutter efter måtte Frederik igen hente bolden ud af nettet, da en offsidefælde kikser og en modspiller igen fik tid og plads til at score.

Olympia fik dog reduceret inden halvleg, da Sigurd opsnappede en fejlaflevering fra modspilleren og dermed kunne trække sig alene mod målmanden. Her sparkede han den sikkert ind til 3-1 og gav dermed Olympia håb om, at et comeback var muligt i 2. halvleg.

Comebacket udeblev

Olympia skulle score mindst 2 mål for at få point med hjem fra Bispebjerg. Det skulle dog vise sig at være Bispebjerg, som scorede de to mål. Olympia satsede mere i 2. halvleg, hvilket efterlod mere plads til Bispebjerg baglæns. Målet til 4-1 skete efter en opspilsfejl, mens målet til 5-1 kom på en omstilling, hvor Olympia havde mange mænd fremme ved en dødbold.

Olympia havde flere chancer i 2. halvleg, men det sidste skarphed udeblev. Kampen bar endnu en gang præg af mange skader til Olympia, og igen måtte vi slutte med 3 skadede spillere på bænken.

To minutter før tid fik kampens bedste Olympianer, Sigurd Jørgensen, kampens eneste advarsel af dommeren.

Bispebjerg Bk. – Bk. Olympia 1921 5-1
8.: 1-0 Bispebjerg
28.: 2-0 Bispebjerg
33.: 3-0 Bispebjerg
43.: 3-1 Sigurd Jørgensen
54.: 4-1 Bispebjerg
69.: 5-1 Bispebjerg
Gule kort: Sigurd Jørgensen (88.)

Lineup

NavnGLSASTPENSOGCSCards
1 Yellow Card

Subs

NavnGLSASTPENSOGCSCards