Match Center

1. senior

Bk Sommersol

1

Bk. Olympia 1921

2
Serie 4, P12 19/20 søndag 29 september @ 11:45 Ryparken

Olympia havde inden dagens kamp gang i en rigtig god stime, som helst skulle udbygges, da vi gæstede Bk. Sommersol i Ryparken. Trænerteamet havde fået lidt afbud til kampen og den seneste kom om morgenen. Det var dog en stærk opstilling, som vi havde til dagens kamp:

Georghe Anghelina
Patrick DueAndreas EgholmNikolay NikolovPer Hellegaard
Nicolai MeierMax KofoedShahab MostajabTehami Khan
Mathias MorellRobert van Leeuwen (A)

På bænken startede Rasmus Wodschow, Philip Thyssen samt Thomas Eriksen.

Chokstart

Olympia havde i starten af kampen godt styr på det meste, men lavede dog alligevel et par fejl i opspillet. Sommersol havde meget energi og lagde et højt pres, men alligevel tilfaldt de første par chancer Olympia.

Det blev dog Sommersol, der stik mod spil og chancer, først havde noget at juble over. Et boldtab fra Olympia på midten af egen banehalvdel satte omstillingen i gang, og med en flad inderside blev Georghe udplacereret i målet. Og så stod den 1-0 efter 15 minutter.

Det fik sat Olympia lidt mere i gang, men dog uden den store effektivitet. Mange bolde blev stadig mistet i opspillet, men balancen tippede, da trænerteamet foretog indskiftninger efter ca. en halv time. Philip og Thomas kom på banen, og de fik hver deres betydning for kampens udfald. Philip gav et overtag på midtbanen med sit overblik og rolige spil, som Olympia havde brug for.

Det skulle dog være en dødbold, som fik Olympia rigtigt igang. Max tager sig af den ude i den ene side af modstanderens banehalvdel og sender den mod fjerneste stolpe. Her hoppede Per op og fik sendt bolden i en bue over målmanden og ind til en udligning. 1-1

Drømmehug og 2. halvleg

Olympia havde efter udligningen stadig mod på mere i første halvleg. Sommersol var presset meget i bund, og en halvsvag clearing sendte bolden i fødderne på Nikolay. Han forsøgte med et indlæg til de mange holdkammerater, men bolden røg forbi og i det bagerste område. Her stod Thomas klar, og huggede på kassen. Bolden fløj helt op i nærmeste kryds – den kunne ikke sidde mere yderligt i målet. Målmanden var chanceløs, og endelig kunne Olympia fortjent være foran.

2. halvleg gav lidt mere medvind. Olympia pressede stadig på for den 3. scoring, som for alvor ville punktere kampen. Mathias Morell havde et skud på overliggeren, som efterfølgende ramte målstregen – de fleste af os så den inde, da den også “hoppede ud” igen, men dommeren vinkede afværgende.

Det lignede mere 1-3 end 2-2 resten af kampen, men bolden ville ikke ind. Sommersols målmand fik også parreret et frisparksforsøg fra Shahab med retning mod det øverste målhjørne. Til sidst forsøgte Sommersol sig med alt de havde uden dog at blive farlige.

Olympia kunne derfor hive 5. sejr på stribe hjem til Amager – hvilket også var helt fortjent.

Udmattende sejr over Sommersol

Kampens spiller blev Per, der scorerede sit 5. mål i år. Hermed er kampen om at blive årets topscorer stadig helt åbent.

Næste kamp er om en uge, når vi tager en tur i Mimersparken for at møde F.C. Babylon, der lige nu er 1 point foran os i tabellen (dog med én kamp mere).

Bk. Sommersol – Bk. Olympia 1921 1-2 (1-2)
1-0 Ukendt
1-1 Per Hellegaard (Ass.: Max Kofoed)
1-2 Thomas Eriksen (Ass.: Nikolay Nikolov)

1
Played
1
Won
0
Drawn
0
Lost

Previous meetings

29 sep 19 11:45S4, P12 19/20 Bk Sommersol - Bk. Olympia 1921 1 - 2