Farvel til Thomas

Inden afslutningen af halvsæsonen fik bestyrelsen en tidlig og uventet opsigelse fra Thomas, der ønskede at stoppe.

Thomas kom til i sommers med mange visioner, planer og nye spillere. Det startede også rigtig godt 13 point i de første 7 kampe. Siden har 7 nederlag på stribe rykket holdet længere ned i tabellen. Thomas formåede altså ikke at udfylde ambitionen om at skrabe flere point sammen på én halvsæson, end holdet klarede i hele sidste sæson.

“Thomas solgte sig selv rigtig godt i sommers til samtalerne, men da han blev mødt af modgang havde han ingen plan b. Armbevægelserne var store, men måske også for store, da han havde tendens til at undervurdere modstanderne i serie 3 – ellers havde vi ikke tabt de sidste 7 kampe i streg” fortæller Allan Morell og fortsætter:

“Der kom også et par uheldige episoder i takt med at sæsonen skred frem og der er ikke tale om den lykkelige skilsmisse mellem træner og klub. Vi er dog i bestyrelse og sportslig ledelse overbevist om, at det er den rigtige udvikling for klubben!”.

Vinter-hygge-træning

Olympia skal nu i gang med at finde en løsning på trænerfronten frem til den kommende halvsæson. Indtil da er der hygge træning hver torsdag fra 19-20.30 på den gamle kunstgræsbane i Sundby IP. Alle er velkomne. Både gamle, men bestemt også nye spillere!

Til første træningspas dukkede 18 mand op, hvilket var det højeste antal i denne halvsæson.

Forza Olympia!

Share

You may also like...

Paste your AdWords Remarketing code here