Ny fremtid i Bk. Olympia 1921

Til den årlige generalforsamling i Bk. Olympia 1921 blev en ny bestyrelse enstemmigt valgt ind. Den nye bestyrelse i Bk. Olympia 1921 vil gerne starte med at takke den gamle bestyrelse for godt arbejde.

Den nye bestyrelse har samlet sig med det formål, at klubben i år 2021 kan fejre et brag af en 100-års fødselsdagsfest, og efter vores første møde har vi nu konstitueret os. Vi vil have følgende rollefordeling:

Formand: Henning Bloch
Næstformand: Jacob Morell
Kasserer: Kim Pedersen
Sekretær: Jesper Ottesen
Bestyrelsesmedlem: Gert Groth
Suppleanter: Linda Metzsch og Benny Pålsson

Vi har taget arbejdshandskerne på og fordelt nogle opgaver imellem os. Vi ved dog, at opgaven ikke kun skal løftes af bestyrelsen alene, men af alle klubbens medlemmer – både aktive spillere og passive medlemmer. Derfor er en af vores vigtigste opgaver at inddrage alle medlemmer til alle aktiviteter.

Hjemmesiden her vil komme med mange nyheder omkring klubben og førsteholdskampene. Vi har også en facebook-side, som ligeledes vil komme med mange opdateringer. Sørg for at følge klubben på hjemmesiden og på facebook. Man kan enten klikke på linksene eller søge efter Bk. Olympia 1921 og give os et like derfra. Dermed er I sikre på at få alle informationer med.

Hjemmesiden er stadig ny og under udvikling, men vil løbende blive udvidet med sjove indslag og historie omkring klubben og dens pokaler.

Vi har Allan Morell som sportslig ansvarlig og han vil arbejde sideløbende med bestyrelsen på, at det sportslige niveau vil blive hævet på sigt. En af hans opgaver bliver at arbejde med klubkulturen sammen med spillerne, således vi fremadrettet vil have en klub, som ikke kun har et godt førstehold på banen, men som også tilbyder alle sine medlemmer nogle gode sociale aktiviteter uden for banen.

Hvis man som spiller gerne vil være med til at forme fremtiden i Bk. Olympia – både sportsligt, men også socialt – kan man kontakte Allan og få informationer omkring træningstider/dage. Man kan også udfylde felterne under kontaktoplysningerne, og så vil vi vende tilbage hurtigst muligt.

Share

You may also like...

Paste your AdWords Remarketing code here