Nyt kontingentsystem

Olympia har taget et vigtigt skridt ind i det 21. århundrede og kan fremadrettet tilbyde automatiske kontingentkørsler for alle medlemmer.

Det nye system vil foregå via mail. Det betyder også, at vi fremadrettet skal have alle aktive og passive medlemmer registreret i KlubOffice frem for et gammeldags Excel-ark. De passive vil også blive opkrævet via det nye system, men dog kun én gang årligt. Bestyrelsen er derfor allerede i gang med at opdatere medlemslisten samt indhente mailadresser på de personer, som måtte mangle.

Vi har gennem det seneste år inddraget kontingent på en ikke-hensigtsmæssig metode, men det nye system vil frigive nogle ressourcer blandt trænere og bestyrelsesmedlemmer. Det betyder også, at man som medlem af Olympia aktivt skal melde sig ud af klubben, såfremt man ønsker at stoppe.

Når det nye system aktiveres, vil alle medlemmer modtage en mail med betalings oplysninger og muligheden for at tilmelde sig det automatiske opkrævningsystem. Det anbefaler vi i bestyrelsen, at man tilmelder sig. Hermed vil kontingentet automatisk trække hvert halve år for de aktive medlemmer og én gang årligt for de passive – man bliver notificeret over mailen nogle dage i forvejen. Hvis man som aktiv medlem skifter klub undervejs, skal man ikke frygte, at man fortsat betaler, da man helt automatisk ryger ud af systemet. Derudover vil nye medlemmer automatisk komme med i kørslerne.

Vi arbejder dog stadig på en løsning omkring medlemmer, som kommer ind efter de halvårlige kørsler og hvordan denne proces ligeledes kan automatiseres.

Kørslerne vil foregå primo august og primo februar for de aktive medlemmer samt primo februar for de passive medlemmer. Den første kørsel vil foregå til august.

Hvis der er spørgsmål til det nye betalingssystem kan det rettes til Jacob Morell.

Share

You may also like...

Paste your AdWords Remarketing code here