Olympia får støtte til renovering

Ud over sit store arbejde som træner for klubbens førstehold, har Allan Morell også arbejdet i kulissen sammen med bestyrelsen på at søge forskellige fonde til renoveringen af vores utætte klubhus – og specielt taget.

Det har allerede båret frugt, da vores ansøgning til Klubhuspuljen i Københavns Kommune har kastet en god støtte af sig. Olympia skal selv finansiere 10 % af investeringen, men vi har fået tildelt resten af beløbet og dermed hele det ansøgte beløb.

Dette er en fantastisk nyhed, som Kultur- og Fritidsudvalget offentliggjorde i går, da vi dermed ikke skal finde mange flere penge andre steder og at vi snart kan påbegynde renoveringen.

Utæt tag og fugt

Klubhuset, som Olympia selv byggede for mange år siden, har over vinteren haft det svært – specielt i regnvejr. For der er desværre kommet utætheder, hvilket specielt kan ses ude på lageret.

Derfor har det også været et af mange punkter for bestyrelsen – udover 100 års fødselsdagen samt automatiserede kontingentkørsler. Så sent som sidste generalforsamling var det oppe at vende. Derfor er det en meget kærkommen tildeling fra Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune, som kan få renoveret vores klubhus.

Vi ser frem til at rette op samt udbedre eventuelle skader.

Derfor er der også udsigt til, at vi også i fremtiden kan tilbyde både bankospil samt andre sociale tiltag i Klubhuset.

Kæmpe tak til Allan

Bestyrelsen vil gerne rette en særlig tak til Allan Morell for at sende ansøgningen afsted. Der hersker ingen tvivl om, at støtten falder på et tørt sted og at vi i stedet kan se mere frem mod vores 100 års fødselsdag – uden at skulle gå på kompromis ift. udskift af taget. Allan er om noget en ægte Olympianer, som siden sit comeback til klubben har været medvirkende årsag til, at klubben igen er på rette spor.

Allan og Bestyrelsen vil sætte sig sammen i den nærmeste fremtid for at lægge en plan over støtten fra Københavns Kommune.

Man kan læse mere om fordelingen af midlerne her!

Share

You may also like...

Paste your AdWords Remarketing code here