Olympia kunne ikke knække Nøddealliancen

Efter to gange 3-0 i de seneste kampe, skulle Olympia forsøge at tage den 3. sejr i træk, da Nøddealliancen kom på besøg i Sundby IP. Til kampen havde Allan valgt at stille op således:

Kim Mørch

Mikkel HoltJakob JepsenMathias MorellPer Hellegaard (A)

Mads SteinerMarkus AlsSigurd JørgensenSharmaarke JamaMohamed Ahmed

Mohamed Kassem

På bænken startede Jes Hansen og Andreas Egholm.

Første halvleg var præget af Olympia dominans og høj boldbesidelse, men desværre kunne det ikke føre til store chancer – kun små halve chancer. Omvendt kom Nøddealliancen ikke frem til noget heller og deres mange omstillinger kom typisk ud til sidelinjerne, og de få som kom i feltet havde midterforsvaret og Kim Mørch helt styr på.

Ved pausen var der stadig ikke scoret nogle mål, og med det store spilovertag ville Olympia presse mere på for mål. Derfor gik vi i løbet af 2. halvleg over til 4-4-2 i stedet for at lægge ekstra pres på modstanderen.

Tæt på tangering af klubrekord

Det gjorde Olympia endnu farligere med den nye opstilling, men målet udeblev stadig i lang tid, og det lignede længe en nulløsning. I så fald ville det være 3. kamp i streg for Olympia og dermed en tangering af klubbens rekord på 3 kampe – som vi har prøvet to gange før.

Dog var det ikke denne rekord, som var i tankerne, men derimod de 3 point, som lurede, hvis man kunne få bolden i nettet. En dødbold skulle vise sig at blive vejen til netmaskerne, da Olympia fik et frispark 25 meter fra mål. Efter et par andre tamme frisparksforsøg blev Mathias Morell bedt om at hamre til kassen – og der skulle fart på!

Det gjorde han og inde i feltet kunne Per løbe ind i bolden og udplacere målmanden, som var på vej den anden vej. Dermed stod det 1-0 og det lunede på den blæsende efterårsdag. Ifølge Mathias ville bolden være gået i mål uanset hvad, og vi skal da også lade tvivlen komme ham til gode, men ikke desto mindre var det Per, som blev noteret som målscoreren og den mulige matchvinder med 10 minutter igen.

En sejr og endnu et clean sheet var inde for rækkevidde og Olympia holdt ved for at sætte Nøddealliancen under pres. Kort efter vores føringsmål gav det dog Nøddealliancen en omstilling, hvor de fik rundet Kim Mørch og fra en meget spids vinkel kunne han sparke bolden ind i et tomt mål. Tangeringen af klubrekorden smuldrede dermed med 8 minutter igen, men sejren var stadig inde for rækkevidde.

Olympia pressede og pressede, men kunne ikke knække et træt Nøddealliancen mandskab, der mod slutningen af kampen var reduceret til 10 mand, da en modspiller fik kampens eneste advarsel kort efter udligningen. Dermed forblev det ved 1-1 og det ene point, selvom tre havde været mere fortjent.

Kampens spiller blev Jakob Jepsen med 14 stemmer, tæt forfulgt af Jes med 10 stemmer.

Næste kamp er på lørdag den 7. oktober, når Bk. Vestia kommer på besøg i Sundby IP. Kampen starter kl. 15.

Bk. Olympia 1921 – Nøddealliancen 1-1 (0-0)
1-0 Per Hellegaard (Ass.: Mathias Morell)
1-1 Nøddealliancen

Share

You may also like...

Paste your AdWords Remarketing code here