Olympia smed sejren i overtiden

Olympia smed sejren i overtiden

Efteråret har været en blandet omgang, men i et bundopgør i Valby IP havde Olympia muligheden for at nappe 3 tiltrængte point til sig.

Til kampen havde Bo valgt at stille op således:

Frederik Moltrup
Per HellegårdAsger VibovSigurd JørgensenDenis Breko
Thomas EriksenMarkus AlsKasper ØrslevTobias ØlundStephan Marthin
Robert van Leuween (A)

På bænken havde vi Mads Steiner, samt Rasmus og Nikolai Lundstrøm.

Første halvleg var præget af et højt Olympia pres, hvor Nøddealliancen kom ud at løbe mange meter. Specielt Bob gav problemer for midterforsvaret, og han skabte også det første mål i venstre siden, hvor Thomas kunne sparke en bold let i mål. Fortjent føring, som fik Nøddealliancen lidt længere frem på banen, men uden at blive farlige i første halvleg.

Mod slutningen af første halvleg opstod en situation, hvor dommeren nok har været for lang fra det. En løs bold bliver spillet mod kanten af feltet, hvor Stephan og modstanderens målmand kæmper for at komme først. Den som ville komme sidst, vil med sikkerhed begå et frispark og nok også til et kort. Stephan fik prikket bolden forbi målmanden, som fortsatte sit løb ind i Stephan, men til alles forbløffelse gik frisparket til Nøddealliancen. Man kunne uden tvivl se, at bolden var prikket forbi, men at det var et frispark til modstanderen var svært at se. Det lignede i højere grad frispark/straffespark til Olympia, og en udvisning, da målmanden tydeligvis fik frarøvet en oplagt scoringsmulighed til Stephan.

Dette fortsatte i starten af anden halvleg, hvor vi fik fordoblet føringen efter kort tid. Et pres i vores højre side gav bonus, og efter at have afdriblet en mand, kunne Kasper finde en fremadstormende Ølund, som sparkede bolden sikkert i kassen. 0-2 og det var bestemt ikke ufortjent.

Vanvidsafslutning i vente

Olympia begyndte dog at holde op med at spille fodbold og overlod meget initiativ til Nøddealliancen. Vi fik unødvendige boldtab midt på banen. Vi holdt dog godt stand længe, og reduceringen kom først med 7 minutter tilbage af den ordinære tid.

Det fik Nøddealliancen til at lugte blod, selvom Olympia prøvede at forsvare den hjem. Deres forløsning kom i det 89. minut, hvor de alt for let efter et hjørnespark fik udlignet. Olympia var rystede, for det var meget ufortjent på spil og chancer, men ikke desto mindre, var det dem, som havde tur i den.

Dog fik vi et håb minuttet efter. Als og Bob ville det i hvert fald anderledes, og de fik spillet sig frem mod feltet, hvor Als blev nedlagt og dommeren pegede på pletten. Bob omsatte det sikkert til en 2-3 føring, og det lignede afgørelsen to minutter inde i overtiden.

Desværre skulle udligningen komme i det allersidste sekund, da en lang og høj bold ikke blev clearet, og at den efterfølgende kunne heades over forsvar og målmand i et tomt mål. Nøddealliancen jublede som var det en sejr, og det kan man også godt forstå.

Kampens spillere blev både Bob og Als, som hver fik 17 stemmer.

Nøddealliancen – Bk. Olympia 1921 3-3 (0-1)
0-1 Thomas Eriksen (Ass.: Robert van Leuween)
0-2 Tobias Ølund (Ass.: Kasper Ørslev)
1-2 Nøddealliancen
2-2 Nøddealliancen
2-3 Robert van Leuween (Str.)
3-3 Nøddealliancen

Næste kamp er på fredag, når vi hjemme tager imod Bk. Pioneren kl. 19.15.