Snævert nederlag i forårspremieren

Snævert nederlag i forårspremieren

Selvom Game of Thrones snart er aktuel igen og er kendt for mottoet “Winter is coming”, havde vi i går den første fornemmelse af sommeren. Det skete på kunstgræsset på Kløvermarken, hvor vi som udehold indledte forårssæsonen mod Amalie.

Ny mand på trænerposten er Emil Rasmussen, som i dag fik sin officielle debut. Han havde valgt at stille op med følgende:

Kim Mørch
Nicolai MeierAndreas EgholmKasper ØrslevRune Jørgensen
Max KofoedShahab MostajabSigurd Jørgensen
Robert Van Leuween (A) – Mathias MorellThomas Eriksen

På bænken startede Jeppe Gerhardt, Mikkel Holt samt Kristian Pedersen.

Dermed var der også officiel førsteholds debut til Meier.

Kampen var meget få minutter gammel, da Olympia fik den første chance. En lang bold til Mathias var ved at blive farlig, men forsvarsspilleren fik afværget ved at sparke den på overliggeren. Eller ifølge dommeren, var det Mathias, men det var han den eneste, der så og dømte målspark efter samtlige spillere havde gjort klar til hjørnespark.

Kampen gik lidt frem og tilbage. Vi havde mange fejlafleveringer i opspillet, og presspillet hang heller ikke helt sammen i perioder.

Netop et boldtab på midtbanen blev farligt, da den efterfølgende blev spillet i dybden. Det lignede en klar offside, men fløjten forblev tavs. Amalie kunne dermed bringe sig foran 1-0.

Inden halvlegen fik Olympia etableret mere og mere pres, og en lidt spøjs situation i siden af modstanderen straffesparksfelt resulterede i straffespark. Selv med farvede Olympia briller, var det lidt tyndt dømt, men nuvel, det tager vi også med. Bob stod for sparket, men målmanden fik pararet situationen, og vi måtte gå til pause bagud 1-0. Det kunne ellers have ændret kampens forløb.

Premierenerver

Anden halvleg var væsentlig præget af fejl hist og pist. Amalie kommer på 2-0 i en lidt tilfældig og heldig situation i feltet, hvor bolden trillede mellem flere Olympia ben.

Undervejs var vi også en mand i undertal, da Rune fik et korrekt gult kort for en sen tackling.

Mod slutningen slap kræfterne lidt op hos Amalie, og gjorde Olympia farlige i flere situationer. Det var dog en dødbold, som bragte håbet tilbage i Olympia.

Sigurd lagde en perfekt bold ind til Shahab, der med et flot hovedstød udplacerede målmanden. Desværre var tiden meget knap, så vi kunne desværre ikke nå udligningen også.

Efter kampen fortalte cheftræner Emil, at vi lavede for mange fejl i selve kampen, som ellers fungerede fint til træning. Emil havde dog stor tiltro til, at holdet er i stand til at rejse sig til næste kamp.

Et snævert nederlag i forårspremieren, der med lidt held kunne veksles til en sejr. Vi må op på hesten igen, når vi på fredag tager imod SC Amager.

Kampens spiller blev fortjent Kim Mørch med 15 stemmer.