Storsejr over SSB

Storsejr over SSB

Efter sidste uges fremragende comeback mod rækkens nummer 1 Bispebjerg var der massere af tro på egne evner og en klar tro på sejr over SSB.

Bo havde været nødt til at skifte ud i truppen grundet afbud. Opstillingen blev som følger:

Fred Moe
Per Hellegaard(A) – Asger VibovRune JørgensenMikkel Holt
Tobias NørgaardTobias ØlundMarkus AlsMohamed Hamad
Mads Steiner
Mathias Morell

Udskiftere: Andreas Egholm, Emil Rasmussen, Stephan Marthin

1. halveg startede noget sløvt fra Olympias side. SSB lagde et højt pres og selvom der blev råbt på tålmodighed i opspillet og forsøg på at spille sig igennem presset, men det lykkedes ikke særligt ofte i begyndelsen. Mod slutningen af halvegen så det dog bedre ud.
De gange det lykkedes blev vi dog farlige. Mathias havde nogle chancer der var lige ved og næsten, men hvor afleveringen i sidste ende lige manglede det sidste for at give plads til en god afslutning. Midtvejs i 2. halveg fik han dog vristet sig fri af den bagerste forsvarer, men alene med målmanden forspildte han chancen.

Mod slutningen af halvegen kom dog en særligt besynderlig situation, da dommeren i SSB’s felt dømte frispark og ikke straffe, da en SSB spiller med højtløftet ben ramte Mathias. Ingen forstod, hvorfor der var tale om frispark. Det indirekte frispark blev efterfølgende misbrugt.
I forsvaret stod Asger og Rune sikkert og Frederik i målet gav forsvaret en masse sikkerhed med flere gode indgreb. Alt i alt kunne 1. halveg have været langt bedre, men der var mere i vente.

I pausen havde Bo set at de var ved at være trætte og vi fik besked på at presse på og så ville vi få vores muligheder.

Det fik vi tidligt efter pausen sendte Markus en bold i dybden til Tobias N, der sikkert sparkede bolden i kassen. Tobias N virkede virkelig opsat i kampen og særligt 2. halveg, som han senere skulle vise.

Først fik hjemmeholdet dog udlignet. Vi blev spillet lidt tynde i den ene side og en bold blev lagt i dybden som Frederik fik klaret i første omgang, men i anden omgang blev den sendt i mål.

Vi svarede dog hurtigt tilbage med et indøvet hjørnespark, hvor Mads lagde en bold ved forreste stolpe, som Markus headede i kassen.

Efterfølgende forsøgte SSB at presse på og få endnu en udligning og det gav plads i den anden ende.

Efter et indkast fik først Mathias forlænget og efterfølgende også Stephan og det gav en nedfaldsbold i feltet som Tobias N endnu engang sendte sikkert i mål.

Bo havde desuden i løbet af anden halveg skiftet system fra 4-4-1-1 til 5-4-1 med Andreas som 3. mand i midterforsvaret og systemskiftet blev afgørende for sikkerheden i spillet. Det gav mere frihed til Mohamed og Tobias N til at gå mere frem.

Halvegs inde i 2. halveg spillede Mathias og Tobias 1-2 med hinanden og Tobias blev sendt i dybden og endnu en gang var han uhyre sikker foran mål og gjorde det sikkert til 1-4.

Mod slutningen ville Mohamed også være med. Asger spillede ham i en fri position og han driblede en forsvarer og sendte den sikkert forbi målmanden.

Til sidst lavede Mohamed også en perle, da han spillede bande med Mathias og afdriblede målmanden på baglinjen og køligt trak tilbage i banen og stille og roligt trillede bolden i kassen.

En glimrende præstation i 2. halveg.

Efter kampen var der 21 stemmer fordelt mellem Mo, Asger og Mathias, mens Tobias N fortjent blev kåret til kampens spiller med 17 stemmer.

Næste kamp er onsdag den 18. april kl. 19.30 mod Hajduk SPuL i pokalturneringen ved Ryparkens kunstbaner på Østerbro.

SSB – Bk. Olympia 1921 1-6 (0-1)
0-1 Tobias Nørgaard (Ass.: Markus Als)
1-1 SSB
1-2 Markus Als (Ass.: Mads Steiner)
1-3 Tobias Nørgaard (Ass.: Stephan Marthin)
1-4 Tobias Nørgaard (Ass.: Mathias Morell)
1-5 Mohamad Hamad (Ass.: Asger Vibov)
1-6 Mohamad Hamad (Ass.: Mathias Morell)