Trænerteamet til jubilæumsåret på plads

Trænerteamet til jubilæumsåret på plads

Et mærkeligt fodboldår er ved at finde sin afslutning. Vi kom aldrig rigtig i gang med den gamle turnering, men måtte nøjes med et slutspil. Derefter fik vi startet en ny sæson, som her inden sidste kamp igen måtte afbrydes af Covid-19.

Den igangværende sæson er forløbet rigtig godt med Emil Rasmussen, Sebastian Borup og Stefan Hollænder som trænerteam, og derfor er det også en stor glæde, at vi kan meddele, at aftalen er forlænget med et år.

“Der var aldrig tvivl hos mig om, at vi skulle forlænge med de her drenge!” fortæller Jacob Morell, næstformand. “Vi er tilfredse med resultaterne, ligesom de også har samlet en god gruppe af spillere. Jeg er ikke i tvivl om, at vi har rækkens bedste trænerteam, og vi håber at holde på dem i mange år endnu!”

Trænerteamet skal derfor følge op på det flotte efterår (med en foreløbig 2. plads) i 2021, hvor klubben også vil fejre sin 100 års fødselsdag. Og spørger man trænerteamet, er der ingen tvivl om, hvordan jubilæumsåret skal fejres:

“Med en oprykning!” fortæller Emil Rasmussen.

Resten af 2020 bliver lidt selvtræning og hvad myndighederne nu engang tillader. Den sidste kamp er spillet, og vi overvintrer derfor på 2. pladsen.

Såfremt man vil være en del af truppen til det kommende år, kan man tage fat i Emil Rasmussen på 28 89 73 66

Vi håber, at samfundet bliver klar til, at vi kan spille turneringen færdig i 2021 og samtidig fejre vores 100 års fødselsdag.

Pas på Jer selv og hinanden!