Klub 100

Bk. Olympia fylder i år 2021 100 år, og vi har i den anledning valgt at oprette vores Klub 100, som er en side, hvor vi hylder medlemmer med minimum 100 førsteholdskampe. I nutidens fodboldverden ser vi rigtig mange skifte klub i tide og utide, så har man spillet mere end 100 førsteholdskampe fortjener det en lille hyldest.

Mange tidligere medlemmer vil måske hævde, at de også burde være på listen herunder, men medlemsskab efter oprettelsen af Klub 100 er påkrævet. Listen er i alfabetisk rækkefølge:

Henning Bloch

Formand Henning Bloch

HB har spillet langt over 100 kampe og en fast del af veteranerne. Henning har de seneste år fungeret som Formand i klubben ligesom han også har rekorden som ældste spiller i en førsteholdskamp. Derudover har han på det seneste fået tilnavnet H Bernaise.

Kim Butzbach

Kim Butzbach i Klub 100

Butzbach kan findes på et gammelt holdfoto i klubhuset med en skøn hårpragt, som passede til datidens mode. Hans loyalitet er høj og har været i klubben i mange år. Hans velkendte latter er altid blevet imødekommet i omklædningsrummet.

Anders Philip

Anders Philip i Klub 100

Anders kom til klubben i 2004 og var i flere sæsoner en af de bærende kræfter og medvirkende årsag til, at vi var med i toppen af Serie 1. På trods af flere proklamationer undervejs om, at han ville overgå til Old Boys fortsatte Anders alligevel, da holdet havde svært ved at undvære ham.

Michael “Mini” Stryhn

Allan Morell lykønsker Michael “Mini” Stryhn med optagelse i Klub 100

Mini har spillet mange af sine førsteholdskampe i starten af årtusindet, og er den dag i dag stadig aktiv omkring klubbens 3. hold. Mini var blandt “De Originale Olympianere”, da holdet tog turen fra serie 3 til serie 1.